25. januar 2016

At læse på musikvidenskab: Blogindlæg #2


I 2015 præsenterede jeg konceptet med at jeg vil lægge mine blogindlæg ind på bloggen, som jeg har skrevet i forbindelse med mit fag Musik og lyd som historie og historisk fortælling. Her er det andet blogindlæg, omhandlende autenticitet og her i forhold til filmmusik.


Kan filmmusik være autentisk?

I løbet af mine musikstudier støder jeg ofte på begrebet autenticitet, og det virker altid til at være et omdiskuteret emne. Et spørgsmål lyder: Handler autenticitet i musik kun om udlevering af ærlighed og troværdighed? Popmusik og singersongwriter stilen er to modpoler når man taler om autenticitet. Hvor singersongwriter oftest omtales som troværdig ved at vægte musikkens rene lyd højt samt en tekst skrevet fra hjertet, bærer popsange ofte i min optik præg af at et industrielt fremstillet produkt. Men er det nødvendigvis et tegn på, at noget ikke er autentisk? Autenticitet er også blevet beskrevet som kun at kunne opnås i livesituationer, hvor man ser kunstneren performe sit materiale uden at kunne gemme sig bag alverdens teknik.
Hvis ovenstående spørgsmål er tilfældet, hvori består autenticitet i filmmusik som jo oprindeligt er spillet ”live” og optaget, undermineret af en billedside (hvor narrativet i filmen altid kommer i første række iflg. filmteoretikere, og ikke musikken)? Hvad er graden af autenticitet i den symfoniske opførelse af musikken til Pirates of the Caribbean filmene? Bliver den mere autentisk fordi den spilles live?
Filmmusikken komponeres ikke ”fra hjertet” eller for at opnå mest mulig popularitet, men i stedet ud fra scores og idéer fra filminstruktøren, hvorefter musikken formes og tilrettelægges så det passer med humøret i de enkelte scener. Filmmusik kan være alt fra klassiske, storladne værker der virker som underlægningsmusik der trækker billedsiden i en bestemt retning eller blot komplimenterer handlingen til populærmusik som bruges til at skabe genkendelsesmomenter hos publikum. Filmmusik bruges til at manipulere med vores forståelse af en situation og den autentiske oplevelse fokusere i stedet på hvorvidt musikken kan understøtte det vi ser nærmere end dens musikalske ”troværdighed” som med populærmusikgenrer.
Filmmusikken blev introduceret med stumfilmens kommen og blev i sin tid opført live, mens billeder kørte på en skærm. Orkestret var ikke i fokus, men fungerede som stemningsbærende og penslede med rytmikker og tonearter ud når noget var sørgeligt eller morsomt (for eksempel med mickey-mousing). I dag fungerer det på en lidt anden måde. Med teknologiens udvikling er det nu muligt at sammenflette de to medieflader, billede og lyd, og først en nylig tendens tager denne traditionelle filmmusik performance op igen i eksempelvis opførelsen af Pirates. Birger Langkjær[1] mener at filmmusik ofte ses i baggrunden til billedsiden, som en stemningsforstærker, hvor i denne nærmere ”koncertsituation” får musikken pludselig en helt anden rolle; det er med til at skabe betydning i vores underbevidsthed. Det er den samme musik der spilles som hvis du satte filmen på hjemme i stuen, men hjemme er musik og film sammenflettet til ét medium, og vi forstår handlingen samt musikkens funktion sideløbende og ubevidst, men at musikken bliver spillet live giver en helt anden effekt. Filmet som medie har sjældent musikken i højsædet, og derfor bliver oplevelsen en helt anden når musikken opføres live. Med opførelsen af Pirates er det altså ikke som sådan en ny genskabelse af musikken, blot opsat i et ny kontekst og med et nyt orkester.
Teorien omkring filmmusiks funktion fungerer stadig i livesituationen, men i stedet for at virke underliggende og manipulere vores følelser og forståelse ubevidst, ser tilskueren i stedet et orkester fremføre musikken og den får herved en mere direkte funktion, hvor det nærmere er filmen der spiller i baggrunden som influerer musikkens kvaliteter og betydning end omvendt.
Man kan altså diskutere hvorvidt filmmusik er mere autentisk blot fordi det bliver opført live, eller om den faktisk er autentisk i sig selv grundet sin oprindelse og intentionen bag. Om det ene eller andet er tilfældet, så skaber det om ikke andet en autentisk oplevelse for tilskueren.



Det har desværre ikke været muligt at finde en liveoptagelse
fra koncerterne i Aarhus, men her er et klip fra
rulleteksterne ved 21st Century Symphony Orchestra
& Chorus med dirigenten Ludwig Wicki. Musik af Hans Zimmer.





[1] Langkjær, Birger. 2000. Den Lyttende Tilskuer: Perception af lyd og musik i film. Kapitel 2: Musik, perception og følelser i audiovisuel fiktion, s. 41-65.

9. januar 2016

Favorit bøger i 2015



Som så mange andre vil jeg gerne vise jer mine yndlings bøger fra året 2015. Jeg læste 39 bøger og 12.858 sider i løbet af året og mange af disse bøger har på Goodreads fået 4 og 5 stjerner, så alt i alt har det været et rigtig dejligt læseår. 

Men nogle bøger har hængt ved mig på en anden måde end andre; gjort et større indtryk, og det er følgende i vilkårlig rækkefølge:

The Goldfinch af Donna Tartt, 4/5
Selvom jeg ikke har givet bogen 5 stjerner, har jeg virkelig vaklet mellem de 4 og 5 stjerner som kan gives på Goodreads. Det var noget af en bog, både i form af størrelse og i læseoplevelse. Det var en bog, som jeg med vilje tog lidt længere tid om at komme igennem, for ikke at forcere den sarte historie. Jeg kunne springe ind og ud af historien, og jeg følte en behagelig velkomst hver eneste gang. Jeg blev draget af det smukke sprog, forvirret over den stille udviklende handling som alligevel endte med at give mig en klump i halsen. Jeg anede ikke hvad jeg gik ind til da jeg påbegyndte første side, kun at bogen var blevet rost til skyerne af folk som jeg deler bog-smag med. Og jeg er uendeligt glad for, at jeg gav mig i kast med den. 
Det er ikke årets yndlingsbog, men det er en af dem, jeg vil huske længe.


The Mistborn Trilogy af Brandon Sanderson, 5/5
Jeg læste godt nok den første bog i serien i slutningen af 2014, men rejsen fortsatte ind i 2015 og jeg var solgt. Jeg var fuldstændig blæst væk af Sandersons måde at skrive på. Det er længe siden jeg har læst fantasy af den kaliber. Den var dragende, hæsblæsende, frygtelig og legede med mine følelser, og den tredje bog i serien formåede at svare på alle de spørgsmål jeg rejste undervejs og måtte få svar på. 
Denne trilogi er blandt mine absolut all-time favorit bøger og jeg kan næsten ikke vente med at læse mere af Brandon Sanderson, for jeg er ellevild med hans måde at skabe en verden på samt et magisk system, der tager lidt tid at gøre sig klog på, men når man først er inde i det, er det det mest logiske.
Hvis du er til fantasy og endnu ikke har læst de tre bøger, så gør dig selv den tjeneste og gør det!


A Tale For The Time Being af Ruth Ozeki, 4.75/5
Stjernesystemet på Goodreads irriterer mig nogle gange. Denne bog er mere end en 4-stjernet læseoplevelse, men alligevel ikke helt en 5'emmer. 
Jeg er helt vild med japansk kultur og litteratur (i hvert fald i det omfang jeg har læst), og jeg har længe søgt at udvide min horisont inden for den verden. Og denne bog tog mig på en uforglemmelig rejse med den japanske pige Nao via hendes dagbog der havner på en strandbred på den anden side af stillehavet i hænderne på Ruth.
Det er en utrolig smuk bog der fortæller en frygtelig historie. Jeg var rørt af Naos naivitet samt hendes alligevel brede viden om verden, med både dens fejl og mangler, og hvordan hun valgte at leve i den. 
Jeg vil helt sikkert tjekke mere ud fra Ruth Ozeki i løbet af dette år.


The Handmaid's Tale af Margaret Atwood, 5/5
Jeg fik denne bog i den smukkest tænkelig udgave til min fødselsdag i august, og tænkte at det var på tide endelig at stifte bekendtskab med Atwood. Og hold nu op, hvor blev jeg blæst væk. Det var en historie der rev i mig, der sled på mine følelser og mit verdenssyn - og jeg elskede den. Jeg er vild med den dystopiske verden og det kaos som Atwood beskriver, og jeg blev på en gang forblændet, forarget og rørt. 
Jeg har allerede The Robber Bride stående på min reol i samme smukke design, og jeg håber på at kunne finde tid til at udforske mere af hendes forfatterskab. Jeg fortryder, at jeg ikke har gjort det noget før.


Året 2015 var også et år hvor jeg fandt tid til at genlæse Harry Potter serien (eller, i hvert fald de sidste 3 som jeg "manglede" fra 2014) - og de var som altid, som at komme hjem. Jeg havde næsten lyst til at vende bunden i vejret på stakken, og starte forfra med det samme igen. Men jeg beherskede mig ;)
Jeg fik også udforsket mere af Graphic Novels verdenen, som virkelig tiltaler mig. Jeg læste den første Volume af Saga i år 2014, men læste de næste 3 i løbet af 2015 samt påbegyndte den fine historie Amulet med Volume 1 og 2 og fik læst den illustrerede version af en af mine yndlingsfilm, Sin City (vol. 1). Jeg håber på at anskaffe mig endnu flere illustrerede skønheder i løbet af dette år, da det er en behagelig læseform der på mange måder fungerer som et "afbræk" for mig. 








Hvad er jeres mest mindeværdige læsninger fra 2015?

5. januar 2016

Året der gik 2015



Jeg kan slet ikke forstå, at det allerede er 2016. Jeg ved godt, at vi faktisk allerede er godt igang med den første uge af året, men jeg synes stadig tiden er løbet afsted i lynets hast det forgangne år. Og åh, hvor har det år budt på mange udfordringer og fantastiske oplevelser. 

2015 var året, hvor jeg færdiggjorde min bachelor og påbegyndte min kandidat i Musik, lyd og kommunikation. Det var også året hvor jeg fandt sammen med min bedste ven, som jeg det sidste halve års tid har kunnet kalde min kæreste. 
2015 bød også på en start som frivillig på Studenterhuset Aarhus, hvor jeg er med til at afvikle og arrangere diverse arrangementer, dog primært de, der omhandler musik og koncerter. Det var året hvor jeg oplevede to af mine absolutte yndlings kunstnere live på en scene, nemlig Nick Cave and the Bad Seeds i London og Florence + The Machine på Roskilde festival. 
Mange andre ting er hændt, og de fleste ville jeg ikke være foruden.

Men hvis man skal tage et kig på mit boglige år, så nåede jeg desværre ikke mit Goodreads-mål på 40 bøger, men jeg var en sølle bog fra og afsluttede året med 39 læste bøger. Jeg har haft så mange ufatteligt gode og store læseoplevelser i år og jeg vil lave et indlæg inden længe med 5 af de største læseoplevelser for året.


Jeg synes det var lidt sjovt at tælle sammen hvor mange sider jeg egentlig formåede at læse i løbet af et år, så jeg har lavet en lille oversigt:

Titel
Forfatter
Antal sider
Harry Potter and the Order of the Phoenix
J.K. Rowling
870
The Well of Ascension
Brandon Sanderson
763
Alice’s Adventures in Wonderland
Lewis Carroll
233
Colorless Tsukuru Tazaki and his Years of Pilgrimage
Haruki Murakami
386
Fables Vol. 1
Bill Willingham
127
Amulet Vol. 1
Kazu Kibuishi
192
Alex + Ada Vol. 1
Jonathan Luna, Sarah Vaughn
128
The Hero of Ages
Brandon Sanderson
724
Fødselsdagshistorier
Haruki Murakami
215
Stardust
Neil Gaiman
196
The Wicked + The Divine
Kieron Gillen
144
Sin City Vol. 1
Frank Miller
208
Emperor Mage
Tamora Pierce
358
The Alchemist
Paulo Coelho
161
Saga Vol. 3
Brian K. Vaughan
144
The Realms of the Gods
Tamora Pierce
338
The Girl Who Fell Beneath Fairyland and Led the Revels There
Catherynne M. Valente
257
A Cup of Sake Beneath the Cherry Tree
Kenkõ
51
Throne of Glass
Sarah J. Maas
404
The Goldfinch
Donna Tartt
771
Anna and the French Kiss
Stephanie Perkins
372
The Graveyard Book
Neil Gaiman
289
Crown of Midnight
Sarah J. Maas
418
Cloud Atlas
David Mitchell
529
The Handmaid’s Tale
Margaret Atwood
324
Amulet Vol. 2
Kazu Kibuishi
224
A Tale for the Time Being
Ruth Ozeki
403
Fantastic Beasts and Where to Find Them
J.K. Rowling
88
The Gracekeepers
Kirsty Logan
293
Selected Poems
William Blake
95
The Night Circus
Erin Morgenstern
384
Extremely Loud and Incredibly Close
Jonathan Safran Foer
326
Saga Vol. 4
Brian K. Vaughan
152
Harry Potter and the Half Blood Prince
J.K. Rowling
652
The Picture of Dorian Gray
Oscar Wilde
213
Harry Potter and the Deathly Hallows
J. K. Rowling
759
The Wind in the Willows
Kenneth Grahame
245
Magician’s Nephew 
C.S. Lewis
221
The Lion, the Witch and the Wardrobe
C.S. Lewis
201 

ANTAL SIDER I ALT:
12.858


Selvom jeg jo ikke helt nåede mit mål, så er jeg stadig glad for alt hvad jeg nåede.
Jeg ved også at mit læseår i 2016 kommer til at byde på mange fantastiske læseoplevelser: For eksempel har jeg netop i dag påbegyndt Robin Hobbs første trilogi med bogen "Assasin's Apprentice" og den tegner noget så lovende. Jeg har sat et lidt højere mål for mig selv i år, og jeg vil håbe at jeg an nå det: jeg håber på at kunne nå at læse 50 bøger i løbet af året 2016. Men nu må vi se.

Derudover har jeg fået en del boglige skatte i løbet af december som nu står og pryder mine reoler som jeg glæder mig uendeligt meget til at læse, heriblandt "Jane Eyre" af Charlotte Brontë, "The Book of Strange New Things" af Michel Faber og "Aesop's Illustrated Fables" samt mange flere.


Jeg håber i alle er kommet godt ind i det nye år og har haft en masse fantastiske læseoplevelser med på vejen.