12. januar 2015

Nye tider



Jeg har gjort mig mange overvejelser omkring, hvorfor netop at jeg ikke har vedligeholdt at lave blogindlæg. Et aspekt er helt sikkert, at jeg har været travlt optaget med snuden i bachelorprojekt gennemgående hele mit 5. semester. 
Blogging er for mig en spændende ting at arbejde med, og en smule ude af min comfort-zone, at skulle acceptere, at andre mennesker kan læse mine ord. For hvorfor skulle mine ord være relevante i en verden af uendelig blog-muligheder?
Tankerne vender herefter tilbage til tanken om, at bloggen her, skal være for mig, og så de, der skulle føle sig interesserede i hvad, jeg kunne have at sige.

Derfor, med det nye år, vil jeg gøre en oprigtig indsats for at få blogging til at blive en del af min hverdag, hvor jeg kan fortælle om forskellige aspekter af livet, der interesserer mig selv.

Udover det, har jeg overvejet, hvorvidt jeg skulle oversætte bloggen til engelsk. Jeg føler mig oftest mere tryg inden for rammerne af det engelske sprog, og forleden spurgte en ven, hvorfor jeg ikke oprindeligt havde valgt det, som bloggens modersmål. Det slog mig pludselig, at jeg slet ikke havde skænket det en tanke. Jeg har fulgt en del danske blogs, og derfor virkede det naturligt, at min selvfølgelig også skulle foregå på dansk. 

Sprogskiftet vil jeg stadig lige overveje.

Dette indlæg skal fungere, som en indleder til hvad, der forhåbentlig bliver til et mere kontinuerlig t forløb med blogindlæg. Men for i dag, er det også alt, det bliver til. Jeg vil nemlig tage ned til byen for at købe mig post-its samt en notesbog, hvori jeg kan notere ideer og tanker til kommende blogindlæg.

Jeg er spændt, og jeg glæder mig til at komme igang - ordentligt denne gang!