30. november 2015

At læse musikvidenskab: Blogindlæg #1



Det er efterhånden længe siden at der har været et indlæg om musik her på bloggen, så nu er det vidst ved at være tid.



Jeg har haft et fag på dette semester med titlen "Musik og lyd som historie og historisk fortælling" hvor vi har gennemgået emner som medialisering, autenticitet, arkivering, genrekulturer, m.m. Vi har undervejs skulle udarbejde blogindlæg som er blevet uploadet til musikvidenskabet.dk, som skulle lære os at slippe det akademiske sprog, og i stedet fange vores læsere. Det har været en sjov måde at studere på, og jeg tænkte at jeg ville dele de indlæg jeg undervejs har skrevet med jer. De vil blive uploadet et efter et, og jeg håber i vil læse med på nogle af mine tanker omkring musik og dens betydning i forskellige set-ups.


Genrekultur og P3


Begrebet genre går igen inden for samtlige kunstformer. Det er en måde, hvorpå vi kategoriserer verden og skaber forståelse. I musikken er genrebegrebet vigtigt, da musikelskere har tendens til at definere sig selv og deres smag, ud fra den musik og genre de lytter til. Genre spiller derfor en betydelig rolle i vores verden: Vi ønsker at sætte alt i boks; alt fra personer til objekter til musik.

P3 som genrekultur er interessant, da den bryder med vores forventning om at sætte musikgenrer og dens lyttere i boks, dette da de spiller en bred vifte af musik. De samler lyttere af alle typer, som ikke nødvendigvis bryder sig om de numre, der spilles. På trods af spændvidden af musik følger en fast lytterskare alligevel med.
Folk der lytter til radio, gør dette med forskellige grader af opmærksomhed. Det fungerer ofte som en baggrundsstøj, og de færreste sidder og lytter opmærksomt til hvert enkelt nummer, der spilles. Alligevel bliver lytterne tit inddraget, og får en rolle som en del af et fiktivt panel, i det, at der ofte er programmer, hvor lytterne selv må ringe eller skrive ind, ønske et nummer eller deltage i en quiz. Radiokanalen kreerer her en form for fiktivt fællesskab på tværs af fysiske grænser.
Ifølge Krämer er musik et gennemgående element i de fleste mediale former; enten indeholder de musik, er om musik eller 
er musik (Krämer s. 71). Dette distribueres i høj grad via moderne medier. Krämer stiller i den forbindelse spørgsmålet: ”the main question of the present study is how music in the media is socially constructed and structured” (Krämer s. 71).                                                                 
Med radioen opstår en social konstruktion, da lytterne samles om en fællesnævner, her om den meget varierede musik samt radioværterne, i stedet for at forholde sig kritisk til en bestemt musikgenre. Der findes mange niche radiokanaler, for eksempel P8 (jazz) og P4, der nærmest kun spiller klassisk. Disse genrer rammer langt mere snævert end kanaler som P3, der trods sin ”niche”, slet ikke er så skarpt sat op. Der bliver nemlig spillet alt fra gangster-rap, til rock, til sukkersøde popsange. Diversiteten er altså bred, og derfor er det interessant at se på hvad, der får folk til at lytte med.

For at få et konkret eksempel, har jeg lyttet med på et udsnit af deres morgenprogram (Go’ Morgen P3) mandag morgen, d. 28/9 fra 8.25 til dets slut kl 9.04:

De spiller kun seks sange i løbet af de 40 minutter, og hvis hvert nummer varer gennemsnitligt 3m30sek, så svarer det til kun ca. 21 minutter. Herudover er der nyheder og sport (hver halve time) samt andre indslag, hvor værterne diskuterer ting. Her til morgen, for eksempel, var der en top 3 over det mest delte på de sociale medier inden for det sidste døgn.                                                                                                                                        
I dette program er de 4 værter, og det går meget op i snak i forhold musik, når man regner på det i minutter. Jeg følte mig alligevel underholdt og tænkte slet ikke over, at der gik 40 minutter. Musikken der blev spillet, var alt fra danske Minds of 99, Macklemore ft. Ryan Lewis, Shaka Loveless og Ellie Goulding. De bringer et bredt program på banen, på kort tid, for at fange så mange forskellige lyttere som muligt. Selvom jeg noterede, hvad der skete undervejs, lyttede jeg ikke særlig opmærksomt. Der var ikke noget af musikken, der trak i min opmærksomhed, og jeg husker ikke tydeligt, hvad de snakkede om. Blot følelsen af, at jeg hyggede mig.
Ud fra egen erfaring vil jeg argumentere for, at radioens funktion ikke nødvendigvis er at få intensive lyttere med, men i stedet at række ud til en bredere skare, der fastholdes af enten sange, der falder i deres smag, eller de små indslag i mellem. Der bliver skabt en kultur omkring dét at lytte til radio. De bruger catchphrasen ”Det man hører, er man selv”,  og herved pådutter de lytteren en identitet.

Musikkens medialisering sker i at den spilles og formidles via radioen. Da P3 promoverer sig selv som med på beatet; de spiller det nyeste på hitlisterne, men tager også fat i gamle hits; gør de både lyttere samt kunstnere afhængige af mediet. Lytterne, i den forstand at de tror på at P3 spiller den musik der er ”smart” at lytte til i øjeblikket, og kunstnerne i form af kommercialisering og salg. Radiokanalen fungerer altså som en vægtskål i den almene musikbrugers liv.

Fællesskabet omkring at høre radio er en vigtig forudsætning for salg og promovering af musik, og det kan være med til at forklare det brede genrevalg på P3. De udfordrer deres lyttere implicit, da de har opnået en vis troværdighed – muligvis gennem det faktuelle aspekt. Selvom lytterne måske er kritiske, spiller P3 på de vekslende opmærksomheds grader. De skaber på denne måde en genrekultur, ubevidst for lytteren.


Kilder
Krämer, Benjamin. 2011. The Mediatization of Music as the Emergence and Transformation of Institutions: A Synthesis. International Journal of Communication 5, 471-491.

23. november 2015

"The Wind in the Willows": Readalong






 Jeg er i læseklub med en flok søde, søde piger og vi har besluttet at læse en bog i fællesskab og gerne med alle de af jer, der kunne have lyst til at være med.

Vi har valgt bogen "The Wind In The Willows" af Kenneth Grahame og vi starter d. 1 december og fortsætter til vi er færdige (eller engang før det nye år sætter i gang).

I forbindelse med at arrangere dette readalong har vi i læseklubben været ude i uniparken i Aarhus og tage nogle billeder som fint understreger den blæsfyldte, mangefarvede novembermåned.

Vi håber meget i vil være med til at læse med os! I kan følge os på #WindWillowsRead på instagram og på vores blogge (Louise & Ida)  og Nadja's Youtube kanal.









12. november 2015

En evigt voksende TBR




Kender i det, når der er så mange bøger man gerne vil læse, at det bliver svært at vælge hvilken man skal begynde på?

Den følelse får jeg alt for tit! Jeg fristes til at gøre nye bogindkøb i takt med at jeg læser andre bogblogs, følger andre bogelskere på BookTube og det resulterer i at der nærmest konstant på Saxo's hjemmeside er bøger i indkøbskurven der bare venter på at blive trykket hjem. Men jeg prøver altid at holde lidt igen, til jeg slet ikke kan vente mere, og så udvælger jeg de, som jeg slet ikke kan undvære. 

De mange nye bøger trækker i mig for at give dem opmærksomhed, i mens at de, der har stået på mine reoler i forvejen tit bliver en smule glemt, og det gør mig en smule ondt. For jeg har jo oprindeligt købt alle bøgerne på mine reoler med den samme begejstring og med hensigten om at læse dem, men alligevel er der nogle bøger som har stået der i flere år, som jeg egentlig ønsker at læse, men som jeg simpelthen ikke kan se, hvornår jeg kommer til at tage op og rent faktisk læse i. Det er hårdt at indrømme, men sådanne bøger...bliver de mon nogensinde læst?

Min kæreste har foreslået mig, at jeg må sætte mine bogkøb på en tiltrængt pause. Han foreslog en løsning hvor hver gang jeg har læst 5 bøger må jeg købe 1 ny bog til samlingen. Jeg kunne ikke lade være med at grine. Ikke fordi det er en dårlig idé, for ved gud, hvor kunne jeg (og min pengepung) godt trænge til at der blev sat en pause på bogkøbene, men fordi at jeg ved, at jeg aldrig kommer til at overholde det. Der skal ikke særlig meget til for mig, for at jeg kan retfærdiggøre at købe en bog eller to overfor mig selv. Om det er fordi jeg har haft en dårlig dag, simpelthen  have fat i en bestemt udgave/bog i en serie eller fordi jeg kan se at der sandsynligvis ender med at være plus på kontoen inden vi går til næste måned, så er der jo altid en grund til at købe flere bøger, og udvide sin litterære horisont.

Det skal så siges, at jeg virkelig forsøger at mindske mine bogkøb og i stedet prøver på at tage fat i nogle af bøger jeg har stående i forvejen - og det er en dejlig fornemmelse når det sker!

Men det betyder ikke at min TBR ikke er evigt voksende. I takt med at jeg støder på nye bøger, trænger der sig flere og flere på listen over bøger jeg simpelthen  læse.

Jeg har længe haft den samme stak bøger, som jeg snart skal læse og det er følgende:
- The Assasin's Apprentice af Robin Hobb
- Steelheart + Fireflight af Brandon Sanderson
- The Picture of Dorian Gray af Oscar Wilde
- Lolita af Vladimir Nabokov

... samt mange, mange flere. Men de bliver konstant overhalet indenom af andre bøger; enten bøger som jeg skal læse med min læseklub eller bøger som jeg hører så meget om, at jeg bliver nødt til at finde ud af hvad all the fuss is about

Jeg er ikke tilhænger af at have en eksklusiv TBR som jeg følger slavisk, men nogengange overvejer jeg, om jeg måske burde det. 

Hvad er jeres erfaring? Stopper i bogindkøbene for at mindske antallet af ulæste bøger på jeres hylder, eller har i det som mig, og har svært ved at balancere det, fordi der findes så utroligt mange smukke historier derude?