Det er efterhånden længe siden at der har været et indlæg om musik her på bloggen, så nu er det vidst ved at være tid.
Jeg har haft et fag på dette semester med titlen "Musik og lyd som historie og historisk fortælling" hvor vi har gennemgået emner som medialisering, autenticitet, arkivering, genrekulturer, m.m. Vi har undervejs skulle udarbejde blogindlæg som er blevet uploadet til musikvidenskabet.dk, som skulle lære os at slippe det akademiske sprog, og i stedet fange vores læsere. Det har været en sjov måde at studere på, og jeg tænkte at jeg ville dele de indlæg jeg undervejs har skrevet med jer. De vil blive uploadet et efter et, og jeg håber i vil læse med på nogle af mine tanker omkring musik og dens betydning i forskellige set-ups.
Genrekultur og P3
Begrebet genre går igen inden for samtlige kunstformer. Det er en måde, hvorpå vi kategoriserer verden og skaber forståelse. I musikken er genrebegrebet vigtigt, da musikelskere har tendens til at definere sig selv og deres smag, ud fra den musik og genre de lytter til. Genre spiller derfor en betydelig rolle i vores verden: Vi ønsker at sætte alt i boks; alt fra personer til objekter til musik.
P3 som genrekultur er interessant, da den bryder med vores forventning om at sætte musikgenrer og dens lyttere i boks, dette da de spiller en bred vifte af musik. De samler lyttere af alle typer, som ikke nødvendigvis bryder sig om de numre, der spilles. På trods af spændvidden af musik følger en fast lytterskare alligevel med.Folk der lytter til radio, gør dette med forskellige grader af opmærksomhed. Det fungerer ofte som en baggrundsstøj, og de færreste sidder og lytter opmærksomt til hvert enkelt nummer, der spilles. Alligevel bliver lytterne tit inddraget, og får en rolle som en del af et fiktivt panel, i det, at der ofte er programmer, hvor lytterne selv må ringe eller skrive ind, ønske et nummer eller deltage i en quiz. Radiokanalen kreerer her en form for fiktivt fællesskab på tværs af fysiske grænser.
Ifølge Krämer er musik et gennemgående element i de fleste mediale former; enten indeholder de musik, er om musik eller er musik (Krämer s. 71). Dette distribueres i høj grad via moderne medier. Krämer stiller i den forbindelse spørgsmålet: ”the main question of the present study is how music in the media is socially constructed and structured” (Krämer s. 71).
Med radioen opstår en social konstruktion, da lytterne samles om en fællesnævner, her om den meget varierede musik samt radioværterne, i stedet for at forholde sig kritisk til en bestemt musikgenre. Der findes mange niche radiokanaler, for eksempel P8 (jazz) og P4, der nærmest kun spiller klassisk. Disse genrer rammer langt mere snævert end kanaler som P3, der trods sin ”niche”, slet ikke er så skarpt sat op. Der bliver nemlig spillet alt fra gangster-rap, til rock, til sukkersøde popsange. Diversiteten er altså bred, og derfor er det interessant at se på hvad, der får folk til at lytte med.
For at få et konkret eksempel, har jeg lyttet med på et udsnit af deres morgenprogram (Go’ Morgen P3) mandag morgen, d. 28/9 fra 8.25 til dets slut kl 9.04:
De spiller kun seks sange i løbet af de 40 minutter, og hvis hvert nummer varer gennemsnitligt 3m30sek, så svarer det til kun ca. 21 minutter. Herudover er der nyheder og sport (hver halve time) samt andre indslag, hvor værterne diskuterer ting. Her til morgen, for eksempel, var der en top 3 over det mest delte på de sociale medier inden for det sidste døgn. I dette program er de 4 værter, og det går meget op i snak i forhold musik, når man regner på det i minutter. Jeg følte mig alligevel underholdt og tænkte slet ikke over, at der gik 40 minutter. Musikken der blev spillet, var alt fra danske Minds of 99, Macklemore ft. Ryan Lewis, Shaka Loveless og Ellie Goulding. De bringer et bredt program på banen, på kort tid, for at fange så mange forskellige lyttere som muligt. Selvom jeg noterede, hvad der skete undervejs, lyttede jeg ikke særlig opmærksomt. Der var ikke noget af musikken, der trak i min opmærksomhed, og jeg husker ikke tydeligt, hvad de snakkede om. Blot følelsen af, at jeg hyggede mig.
Ud fra egen erfaring vil jeg argumentere for, at radioens funktion ikke nødvendigvis er at få intensive lyttere med, men i stedet at række ud til en bredere skare, der fastholdes af enten sange, der falder i deres smag, eller de små indslag i mellem. Der bliver skabt en kultur omkring dét at lytte til radio. De bruger catchphrasen ”Det man hører, er man selv”, og herved pådutter de lytteren en identitet.
Musikkens medialisering sker i at den spilles og formidles via radioen. Da P3 promoverer sig selv som med på beatet; de spiller det nyeste på hitlisterne, men tager også fat i gamle hits; gør de både lyttere samt kunstnere afhængige af mediet. Lytterne, i den forstand at de tror på at P3 spiller den musik der er ”smart” at lytte til i øjeblikket, og kunstnerne i form af kommercialisering og salg. Radiokanalen fungerer altså som en vægtskål i den almene musikbrugers liv.
Fællesskabet omkring at høre radio er en vigtig forudsætning for salg og promovering af musik, og det kan være med til at forklare det brede genrevalg på P3. De udfordrer deres lyttere implicit, da de har opnået en vis troværdighed – muligvis gennem det faktuelle aspekt. Selvom lytterne måske er kritiske, spiller P3 på de vekslende opmærksomheds grader. De skaber på denne måde en genrekultur, ubevidst for lytteren.
Kilder
Krämer, Benjamin. 2011. The Mediatization of Music as the Emergence and Transformation of Institutions: A Synthesis. International Journal of Communication 5, 471-491.
