Som der efterhånden er at finde på mange andre bogblogs, vil jeg nu dele mine 5 bedste læseoplevelser i år - indtil videre. De er opsat i en vilkårlig rækkefølge, da det simpelthen er for svært at vælge en decideret førsteplads.
"Hard-Boiled Wonderland and the End of the World" af Haruki Murakami
Jeg er virkelig en stor fan af Murakami's litterære værker, og denne roman skuffede ikke et sekund. Som mange af hans andre bøger var den lidt tung at komme igang med. Han er meget beskrivende i sin univers-kreation og bruger de første mange sider på at lade læseren forstå, hvor historien egentlig udspiller sig. Det foregår nemlig i en forholdsvis realistisk verden - men så med et skørt twist. Dette er igen også tilfældet i de fleste andre romaner af hans hånd, jeg har læst, og jeg elsker det. Denne magiske realisme tryllebinder mig hele vejen igennem og jeg tæt på glemmer alt om tid og sted når jeg først er kommet ind i den verden, han skaber.
Romanen følger to forskellige narrativer, der lige så stille sammenflettes undervejs. I starten virker det en smule kaotisk og man forstår ikke helt sammenhængen og hvorfor de bliver fortalt. Den ene følger en forholdvis normal japansk mand, der lever i et samfund der overordnet bliver styret af The System. Denne mand besidder en særlig videnskabelig færdighed, der gør, at han har en fordel i kampen herimod og derfor bliver han pludselig en vigtig brik i at undslippe The End of the World.
Den anden man vi følger bliver tidligt i historien det, der kaldes en Dreamreader, hvor han skal sidde med gamle kranier og aflæse minder og gamle historier.
Generelt er det ufatteligt svært at forklare og jeg vil heller ikke afsløre for meget om bogens handling. Det eneste jeg kan sige er LÆS DEN! Og giv den en chance; selvom den kan virke svær at komme ind i, udvikler den sig pludselig i en abnormt interessant retning jeg aldrig havde set komme. Jeg var... blown away.
Losing you is most difficult for me, but the nature of my love for you is what matters. If it distorts into half-truth, then perhaps it is better not to love you. I must keep my mind but loose you.
Det skal lige siges, at hvis man ikke har læst noget af Murakami før, er det ikke den bog, jeg vil anbefale at starte ud med, da den er meget....skør (i mangel af bedre ord).
"The Perks of Being a Wallflower" af Stephen Chbosky
Denne bog var simpelthen så fin. Jeg kendte allerede handlingen, da jeg har set filmen et par gange, og var derfor spændt på at give mig i kast med bogen. Jeg blev på ingen måde skuffet, nærmere positivt overrasket. Den går meget mere i dybden med nogle psykologiske aspekter end filmen (hvilket selvfølgelig også giver mening), og jeg synes det var ufatteligt fascinerende at jeg kunne relatere mig så meget til fortælleren undervejs. Chbosky går virkelig ind og drager på unge menneskers usikkerhed og verdensopfattelse på en måde, der virkelig ramte mig. Jeg var flere gange rørt og med en klump i halsen.
Jeg ved ikke, om der er brug for et kort referat, men her kommer det anyways:
Bogen omhandler Charlie, der ikke føler, at han passer ind. Han er en introvert person, og finder tryghed i ord og litteratur frem for mennesker, indtil han møder Sam og Patrick og pludselig bliver en del af en social sammenhæng. Man følger hans problemer og tanker om det, at passe ind og en første forelskelse. Bogen er skrevet i noget lignende en brev-form, hvor han skriver til en anonym person, altså til "dig"; man føler sig inkluderet i Charlie's historie og at han taler direkte til én.
Generelt set kan jeg virkelig anbefale denne bog. Den sætter nogle tanker i gang og tager nogle super relevante emner op.
So, I guess we are who we are for alot of reasons. And maybe we'll never know most of them. But even if we don't have the power to choose where we come from, we can still choose where we go from there. We can still do things. And we can try to feel okay about them.
"The Hunger Games Trilogy" af Suzanne Collins
Jeg ved godt jeg snyder lidt her, og vælger en helt trilogi. Men... Jeg synes til gengæld også det er svært at adskille dem. Før jeg tog fat i denne serie, var det ufatteligt længe siden jeg havde læst en god fantasy bog. Og jeg elsker virkelig fantasy!
Jeg gider næsten ikke give referat, eftersom de fleste efterhånden ved hvad, de handler om.
Men en af grundene til at jeg virkelig nød at læse disse bøger var, at jeg følte, at Collins to nogle samfundsrelevante emner op. Den verden hun kreerer virker totalt absurd, men når man tænker sig om, er den egentlig ikke så langt fra den verden vi lever i. Ikke meget skal "gå galt", før at sådan en samfundsstruktur ville kunne tage form.
Man kan sige nok så meget om, at den på nogle punkter er corny, for ja, det er den. Men jeg finder bare hele universet frygteligt dragende - måske netop, fordi det er så frygteligt? - og derfor kan jeg "se bort fra" den lidt, til tider, platte kærlighedshistorie. "Se bort fra" er måske lidt hårde ord, for jeg synes da helt sikkert at det giver noget til historien. Men til tider synes jeg det er for meget i fokus frem for hvad jeg føler ville være mere spændende at gå i dybden med. Men det er jo en individuel sag.
Jeg glæder mig virkelig meget til at se den tredje og afsluttende film, og se, om den kan leve op på afslutningen, som var både...mærkværdig, men også nødvendig.
“You’re not leaving me here alone,” I say. Because if he dies, I’ll never go home, not really. I’ll spend the rest of my life in this arena, trying to think my way out.
"The Ocean at the End of the Lane" af Neil Gaiman
Efter mange kig rundt på forskellige blogge, kan jeg se hvordan Gaiman ligeså stille spreder sig. Han er en fantastisk forfatter, og jeg stiftede først bekendtskab med ham med "Coraline".
Jeg læste om "The Ocean at the End of the Lane" på Paperback Castles og tænkte, at dén måtte jeg have fingrene i. En bog, der både var så smuk af udseende og lød så evigt drømmende. Og lige præcis det, var hvad jeg oplevede da jeg læste den. Jeg blev draget af Gaiman's smukke ord og historie, og det har helt klart været en af de bedste læseoplevelser i år, og givet mig blod på tanden for at udforske mere af hans forfatterskab.
Et kort resume af bogens handling:
Vi bliver først præsenteret for en mand, der er til en begravelse i hans hjemby. Han besøger sit barndomshjem og begynder så at tænke tilbage på en spøjs oplevelse han havde haft som barn med en pige, der hed Lettie. Han besøger hendes gamle hjem, og begynder, som bogen tager fart, at genkalde gamle hændelser fra fortiden.
Bogen er så smuk, og kan anbefales enhver, som kan lide et magisk univers og smukke ord (hvem kan ikke det?)
I do not miss childhood, but I miss the way I took pleasure in small things, even as greater things crumbled. I could not control the world I was in, could not walk away from things or people or moments that hurt, but I took joy in the things that made me happy.
"The Great Gatsby" af F. Scott Fitzgerald
Denne bog læste jeg for nyligt i sammenhæng med min læseklub. Jeg havde bevidst valgt at undlade at se filmen og læse anmeldelser af bogen, så faktisk gik jeg ind til den med tæt på ingen forventninger til, hvad der egentlig ville ske. Og det er jeg glad for.
Jeg gider ikke at omtale handlingen, eftersom de fleste efterhånden ved, hvad denne bog omhandler.
Men jeg elskede Fitzgerald's sprog samt den måde, han tager læseren med på en rejse tilbage i tiden. Selvom plottet ikke nødvendigvis er så voldsomt komplekst, så kan bogen noget alligevel. Jeg var konstant underholdt og kunne ikke slippe den igen. Egentlig kan jeg ikke helt forklare det. Måske var det sprogets finurligheder eller blev jeg alligevel draget af plottet? Jeg er ikke sikker, men jeg elskede den.
The loneliest moment in someone’s life is when they are watching their whole world fall apart, and all they can do is stare blankly.
Hvad er jeres 5 litterære favoritter fra året 2014 - indtil videre?
