1. How do you find out about new books to read?
En kombination mellem inspirationer fra de forskellige blogs jeg følger samt de booktubers jeg normalt deler smag med. Jeg har brugt mange stunder på at se bogligt tematiske videoer på youtube, og dette har også ofte resulteret i at mange nye bøger tilføjes til min indkøbskurv på saxo eller andre steder. Udover det, så bruger jeg også Goodreads relativt ofte til at søge efter nye bøger der kunne falde i min smag. Jeg elsker også at gå mellem boghandleres bogreoler og finde nye skønheder jeg måske ikke har hørt omtalt, og så læse bagpå og måske undersøge yderligere online om bogen ville være noget for mig.
2. How did you get into reading?
Jeg tror jeg begyndt at læse sådan rigtigt da jeg var 7 år. Jeg har altid elsket højtlæsning, og specielt Harry Potter, H.C. Andersen og Brødrene Grimms eventyr var favoritter. En dag blev jeg træt af, at jeg aldrig kunne holde mig vågen hvis oplæsningen gik hen og blev lidt sent på aftenen, og jeg synes simpelthen det gik for langsomt at komme igennem Harry Potter bøgerne, så jeg tog sagen i egen hånd og begyndte at læse dem selv. Generelt set var jeg en af de eneste i klassen der gik op i læsning, og valgte hurtigt de sværere bøger på bibliotekets hylder og var vild med både dansktimernes boglige udfordringer samt at skrive boganmeldelser.
3. How has your taste in books changed as you’ve gotten older?
Jeg læste ufatteligt mange bøger med magi og mysterier, og generelt fantasy, da jeg var yngre. Harry Potter bøgerne var helt klart i højsædet og blev genlæst utallige gange (og gør det stadig den dag i dag), men også bøger som Tamora Pierce's historie om Alanna, Daine og Keladry blev læst om og om igen. Jeg har altid elsket bøger sat i et enten magisk univers, eller middelalderligt samfund og drømt mig afsted i disse og forestillet mig hvordan det ville være at leve i sådan en verden. Jeg læste også ufatteligt mange manga bøger (japanske tegneserier), bl.a. One Piece, Ranma1/2, Dragon Ball, osv. som flittigt blev taget ud af biblioteket.
Min smag har ændret sig, da jeg ikke læser mangaer mere. Jeg synes stadig historierne er gode og mindes dem med et smil, men det er meget få jeg ville kunne finde på at (gen)læse. Dog er jeg vild med graphic novels, og jeg har da for ikke så lang tid siden anskaffet mig en traditionel mange bog, nemlig den første i serien "Death Note".
Jeg er også blevet mere tilbøjelig til at kaste mig over klassikere, men min kærlighed for fantasy og magiske universer er stadig stor og stadigt voksende.
Jeg er også blevet mere tilbøjelig til at kaste mig over klassikere, men min kærlighed for fantasy og magiske universer er stadig stor og stadigt voksende.
4. How often do you buy books?
Uh. Bogindkøb. Virkelig en af mine svagheder. Min hang til at gå på booktube så snart jeg har et øjeblik hvor jeg ikke ved hvad jeg skal give mig til, giver mig ufatteligt mange (og LANGE) indkøbskurve og ønskelister, der konstant udvikles. Jeg prøver at holde mine bogindkøb til MAX. en gang om måneden - hvis jeg slet ikke kan lade være. Ellers forsøger jeg at holde mig væk fra at trykke bøger hjem, men i stedet udarbejde en liste over tbr-bøger, og så kun bestille de allermest tiltrængte. Jeg prøver virkelig at stoppe det evige bogkøb (i hvert fald i så høj grad som jeg købte bøger på et tidspunkt), for at kunne komme til bunds i den lange række af ulæste bøger jeg har på mine hylder.
5. How do you react when you don’t like the end of a book?
Jeg tror ikke jeg som sådan reagerer på en bestemt måde. Jeg bliver måske en smule lamslået og overrasket, specielt hvis det er en bog jeg virkelig godt har kunnet lidt - undtagen slutningen. Jeg tror tit at jeg søger et svar i enden af en bog, og hvis jeg ikke får det, kan jeg godt blive en smule forundret og en anelse skuffet. Men efter at tænke længere over de åbne slutninger, synes jeg tit at jeg faktisk ender med at elske bøgerne mere, fordi jeg netop selv kan få lov at spekulere videre og fantasere mig frem.
Dog er der også nogle endelser som jeg decideret ikke har kunnet fordrage, og disse har bare irriteret mig og ændret på den generelle opfattelse af bogen.
6. How often have you taken a sneaky look at the last page of a book to see how it’s gonna go?
Aldrig. Jeg havde tendens til at gøre det lidt, da jeg var yngre. Jeg starter næsten altid en bog med at tjekke hvor mange sider den er på, men sørger for ikke at komme til at læse noget fra de sidste sider. Jeg kan godt lide at bevare spændingen, og lade mig overraske undervejs.
Jeg tagger alle der har lyst til at lave dette tag, men har bestemt lyst til at se mine to læseklub-piger, Louise (Det fiktive univers) og Ida (Tanker om sprog) svare på spørgsmålene!
Sikke et hyggeligt indlæg, Amanda!
SvarSletJeg vil glæde mig til selv at skrive et indlæg om emnet :-)
Hvor hyggeligt et tag! Det vil jeg helt sikkert lave på et tidspunkt! :)
SvarSlet