Jeg kan slet ikke forstå, at juleaftensdag allerede er i morgen. December er fløjet afsted med eksamen, arbejde, julegalla på musikvidenskab, Balkan Beats på Studenterhuset som jeg var afvikler for, julekoncerter med skønne Akademisk Kor Århus samt diverse julefrokoster.
December har både været travl, men også skøn i selskabet af mange, dejlige mennesker og ikke at forglemme har jeg også læst nogle ufatteligt gode bøger i december som for eksempel The Picture of Dorian Gray af Oscar Wilde samt en genlæsning af Harry Potter and the Deathly Hallows af J.K. Rowling.
Men jeg glæder mig til i morgen og alt hvad dagen byder på; familie, varme, juleri, julemad, juletræ, pakkeleg og gaver. Så i dag skal de sidste forberedelser laves. Jeg skal blandt andet pakke de sidste gaver ind, pakke en lille jule-taske som jeg tager med ned til min mor, som bl.a. skal bestå af filmen The Nightmare Before Christmas som det efterhånden er blevet en tradition for mig at se i løbet af dagen d. 24. Udover det skal den også indeholde et par gode bøger at fordrive tiden med, indtil vi skal afsted mod Tranbjerg for at holde jul.
Så i skal da ikke snydes for et lille glimt af min ønskeliste:
1. Aesop's Illustrated Fables fra Barnes and Noble Leatherbound Classics serie.
2. The Book of Strange New Things af Michel Faber
3. Jane Eyre af Charlotte Brontë i den smukke clothbound classics udgave
4. Salt og peber kværnsæt fra Cook & Baker
5. Flere mumiskåle til min samling
Hvad ønsker i jer i år? Jeg håber i allesammen får en dejlig jul i morgen!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar