Øregodter og all-time favourites

Jeg hører altid musik. Min trofaste iPod følger mig overalt og lige så snart jeg bevæger mig udenfor en dør, sætter jeg et album på, der passer til det humør jeg nu er i. Musik og oplevelser, lande, personer og situationer går hånd i hånd for mig; jeg forbinder finurlige detaljer inden for musikken med et bestemt ansigtsudtryk og en bestemt følelse. Nogle albums er dog vedvarende fantastiske, og jeg kan finde elementer der passer til både det mere nedtrykte humør eller de dage, hvor alt synes smukt. For eksempel er albummet 'Shallow Bed' af Dry The River stærkt associeret med min rejse til Grønland i 2013, og 'Ceremonials' af Florence + The Machine blevet et soundtrack for mit Irlandsophold.

Her kommer en liste over de nok mest afspillede kunstnere og albums for tiden og et forsøg på en forklaring på hvorfor det rører mig.

'Jagten På Noget' af Balstyrko

Dette album er fra ende til anden helt fantastisk. Det er så meget mere end blot musik. Der er lag af både seriøsitet, ordlege og samfundskritik.

Gruppen består af to brillante musikere, Ane Trolle og Blæs Bukki (ofte bedre kendt fra Malk de Koijn og Bikstok Røgsystem), der sammenfletter en følelsesbetonet, eksperimenterende vokal og Blæs' blide rap'en. Jeg elsker dette album abnormt meget og det vækker følelser af melankoli, hvis det er det, man lytter efter, eller glædesmomenter, hvis det er det humør man er i.

I kan lytte til sangen "Venter På Vin" her.

"Venter her til du kalder på mig. Kunne ikke sætte farten ned. Håber vi ses i næste liv, at vi kan kende hinanden igen" ('Hvem Ringer')

'Push The Sky Away' af Nick Cave and the Bad Seeds

Nyeste udgivelse fra Cave's hånd er i min optik tæt på at være det smukkeste han endnu har lavet. Det er så stemningsfuldt og finpudset ned i hver eneste detalje, at uanset om du sætter det på som baggrundsmusik eller for decideret at lytte, er det en øregodte.

På dette album kan man tydeligt høre, hvordan hans vokal er markant forbedret fra tidligere, hvor det har været en smule rustent og skramlet. Begge dele er afsindigt godt, men man kan godt mærke en forskel. Albummet spænder over lyriske guldgruber (som altid er at finde i hans værker, både i det musikalske og i hans romaner) samt ufatteligt lækre musiske detaljer man først lægger mærke til efter at have lyttet til albummet adskillige gange. Dette er nok mit favorit Cave album, selvom det er svært at vælge bare ét blandt hans mange, mange udgivelser, der alle indeholder noget specielt. Hvis ikke i har tjekket hans musik ud, har jeg ikke andet at sige end...GØR DET. Her er et eksempel fra pladen ("We Real Cool").

"Who measured the distance from the planets right down to you big blue spinning world. And heartbeats and tears and nervous laughter spilling down all over you, girl" ('We Real Cool')

'Night Shift' af Turboweekend

Turboweekend er helt klart i højsædet som værende et af mine all-time favourite bands. Jeg har været til mere end 8 koncerter og har hørt deres album utallige gange, og jeg bliver aldrig træt af dem.

Denne gruppe består af fire danske fyre, Silas (vokal), Anders (keys), Martin (trommer) og Morten (bas) med masser af spræl i. De giver den gas på scenen og spreder festlig energi til publikum, og man kan ikke undgå at gå derfra med et smil på læben. De er alt, hvad et band skal være: Dygtige musikere, der ved, hvad publikum vil have, attraktive og så er de super charmerende på en scene.

Dette er deres første udgivne album (udkom i 2007) og er nok mit favorit, hvis jeg absolut skulle vælge. Det er deres mere elektroniske fase og knapt så poleret som det nyere, men jeg er vild med den edge. Her kan du høre den første sang på albummet, "Not A DJ".

"My feet are smeared with my own blood and my own beer. I thought that I could find you here and dance us through all these foolish fears" ('Shadow Sound')

"Ceremonials" af Florence + The Machine

Florence er for mig et forholdsvist nyt band. Jeg lærte det at kende gennem min franske ven, Alex, som er kæmpe fan af hende og hendes musik. Jeg faldt efterfølgende over denne plade, og tænkte at jeg ville give det en chance, og jeg var blown away. Jeg har stort set ikke kunnet sætte andet musik på end netop denne CD de sidste to måneder, for hold op, hvor jeg dog elsker det. Hver eneste gang jeg hører de enkelte sange, opdager jeg nye elementer, der gør, at jeg forelskes på ny. Jeg lytter til albummet når jeg er glad, hoppende rundt til det nærmest ritual-lignende musik, eller når jeg er trist og trænger til lyden af emotioner i hver enkelt akkord og tone der sættes an. Jeg røres hver gang på ny af Florence's små krøller og detaljerede sang. Jeg har ikke andet at sige end...wauw. (Sangen "No Light No Light" kan du finde her).

"And the arms of the ocean, so sweet and so cold. And all this devotion I never knew at all. In the crushes of heaven for a sinner released, and the arms of the ocean delivered me" ('Never Let Me Go')

(Dette billede er taget fra: http://images3.alphacoders.com/197/197337.jpg)