"The Last Illusion" af Porochista Khakpour, en anmeldelse

"The Last Illusion" af Porochista Khakpour, 3.75/5.

Her i løbet af juni har jeg læst bogen "The Last Illusion" skrevet af Porochista Khakpour, som jeg stødte på tilfældigt i en video hos BookTuberen MercysBookishMusings. Jeg synes bogens koncept lød ufatteligt spændende: Den er baseret på en persisk myte om en albino, Zal, der fødes til stor skræk for sine forældre. De efterlader den nyfødte på det højeste punkt i Iran, hvor en stor, mytisk fugl, Simorgh, tager ham til sig og opdrager ham. År senere finder faderen en ung mand i en fuglerede og opdager at dette er hans søn. Simorgh giver ham videre til menneskene men give ham et løfte med på vejen, nemlig tre af sine fjer med ordene: 

"Burn this if ever you have need of me, and may your heart never forget your nurse, whose heart breaks for love of you". 

Mod alle odds bliver Zal en af de mest legendariske persiske krigere. 

I bogen "The Last Illusion" fødes også en albinodreng (Zal) i Iran, ind i familie af mørkhudede. Moderen forarges dybt og kan slet ikke forholde sig til at skulle tage sig af dette "misfoster", så hun smider den lille dreng i et bur ved siden af andre indburede fugle. Drengen bliver altså opdraget blandt fugle og har nærmest ingen menneskelig kontakt, indtil han en dag bliver reddet af sin søster, som efter lang tid er hjemvendt. Søsterens kæreste er så fascineret af fugle-drengen at han filmer ham og distribuerer en form for dokumentar, som resulterer i, at en adfærds forsker fra New York opdager Zals eksistens og tager til Iran for at adoptere ham og forsøge at gøre ham menneskelig.

Det resterende af bogen omhandler Zals kamp om at tilpasse sig en menneskelig verden; lære at tale, lære at elske, og ikke mindst lære at være en mand. Han møder mange udfordringer på sin vej og hans historie er barsk og rørende. Han møder ligeså mange fascinerende mennesker undervejs; en cirkusartist som har et act hvor han skal flyve, som fascinerer Zal dybt; en pige, som er lige så udsultet og psykisk belastet som han selv; en anden pige, som han anser som det smukkest på jorden på trods af, at hun lider af en sådan fedme, at hun ikke engang kan rejse sig fra sin seng.

Zals måde at anskue verden på er helt vildt interessant og der er nogle ting som virkelig rørte mig undervejs i hans måde at gribe tingene an på. 

"He developed a taste for kissing, and soon it was anything but confusing and really not even a matter of wetness but rather another way for the flesh to explore other flesh, to get deeper, almost deep as was permitted - almost to get a hint of what was inside of others." (s. 141)

"The Last Illusion" var ikke helt som jeg forventede den ville være. Jeg havde troet at der ville være et større fokus på selve myten om Zal og den store fugl, men selve tiden i Iran er ganske kort. Fokus er i stedet på hvordan Zal klarer sig i New York og hans rejse i den menneskelige verden. Det er ufatteligt interessant, da han har en del mentale brister som man som læser virkelig får ondt i hjertet over. Han forsøger at være et godt menneske, men han tager undervejs nogle valg som viser hvor han kommer fra og hvor meget han kæmper. 

Bogen tager en spændende drejning mod slutningen, som jeg selvfølgelig ikke vil afsløre her. Men jeg var meget overrasket over hvordan nutidige hændelser indflettes i Zals historie. 

"Sometime he saw her coming in and opening all the cages except his, letting them loose in the covered veranda that they knew so well they bumped into nothing, just spun through the air at top speeds, relishing the rare opportunity at unfettered abandon, in their element, doing what they were born to do, the makers of tornadoes yellow and white, with her, the older woman, in wonder at its axis." (s. 262)

Jeg vil anbefale bogen til de læsere, som findes mytiske elementer interessant samt de, der godt kan lide psykologiske aspekter og hvordan opvækst i høj grad påvirker ens tilgang til verden og det liv man ender med at leve. Fascinerende bog med vekslende niveau, men med passager der var rørende.